Juletiden nærmer sig ifølge butikkerne og rødkålen kan man ikke undgå at se i butikken. Det er jo rent win/win da jeg elsker rødkål. Samtidig prøver jeg også at få mine fisk 2 eller gerne flere gange om ugen. Hvis det smager godt og gør godt for kroppen hvorfor så ikke bare gøre det? Det er super nemt, kort arbejdstid og smager godt. Prøv det gerne og kom med feedback.
Det skal du bruge (2 personer)
1 dåse tun
100 gram torskerogn
50 g skyr
50 g havregryn
1 rødløg
1 æg
Salt/peber
1/4 rødkål
1 appelsin
20 g græskarkerner
20 g rosiner
1 tsk balsamico eddike
1/2 tsk olivenolie
Sådan gør du
Sæt ovnen på varmluft 180 grader og bland tun, torskerogn, skyr havregryn og æg sammen.
Snit rødløg fint og vend i farsen og form frikadeller og læg på et ildfast fad med bagepapir.
Giv dem ca 15-20 minutter i ovnen til de ser gyldenbrune ud.
Snit rødkål og fileter appelsinen.
Skær appelsin i mundrette stykker og bland frugtkød og saft sammen med rødkål.
Bland balsamico og olivenolie sammen og vend sammen med salat, kerne og rosiner og lad det trække( jo længere des bedre).
Spis med lune deller og 1 skive groft brød til hvis ønskes.
Kommentarer
Send en kommentar