Nuggets med fritter. Det har de flest vidst fået én eller flere gange i deres liv, men hvis du vil holde det lidt lettere og ikke have en masse overflødige kalorier kan du prøve denne opskrift, som jeg synes er en sundere udgave og giver kroppen noget at arbejde med.
Fritter af rodfrugter
Jeg har valgt gulerod og rødbede til denne opskrift, men du kan godt bruge andre grøntsager som pastinak eller persillerod. Valget er dit. Jeg er bare vild med rødbede og gulerødder.Det skal du bruge
150 g kyllingebryst100 g rødbede
100 g gulerod
1 æg
50 g fuldkornsmel
1/2 tsk paprika
1 knsp cayennepeber
salt og peber
1/2 tsk timian
olivenolie
Sådan gør du
Varm ovnen op til 200 grader varmluft.Skær rodfrugter i stave og vend i lidt olie og timian.
Bag i ovnen, i ildfast, i 20-25 minutter.
Bland fuldkornsmel med paprika, cayennepeber samt salt og peber.
Skær kylling i strimler og vend i æg og derefter fuldkornsmel-blandingen.
Læg på bagepapir og steg i ovnen i de sidste 15 minutter.
Kommentarer
Send en kommentar